MEDDELELSER

Repræsentantskabsmøde 2019

https://www.facebook.com/GHFKBH/videos/2335227890048154/ 

Udflugt 2019

https://www.facebook.com/GHFKBH/videos/2236086566454348/ 

3. maj kom Kongeskibet sejlende ind i havnen. Anløbet i Helsingør var samtidig startskuddet på Dannebrogs sommertogt, og sommertogtet blev da også bogstaveligt talt skudt afsted med 27 skud for Majestæten, salutter fra Kronborg.

Det officielle Helsingør stod parate til at tage imod hende. Mange helsingoranere var mødt op for at hilse Dronningen velkommen. Kigger man rundt blandt de mennesker, der er mødt op for at hilse på, ser man lutter smil og glade øjne. Det er nemlig i bedste forstand festligt at se Kongeskibet lægge til kaj, høre fløjten give signaler om, at landgangen skal hejses ned, og Dronningen må gå fra borde. Dronningens bil bliver kørt frem. Helsingør Pigegarde spiller op. Blomsterne bliver afleveret. Der bliver hilst, vinket og jublet. Alting klapper.

Det betyder noget for en by og et lokalsamfund, når Dronningen og Kongehuset kigger forbi. Det er med til at ”give byen ansigt”. Det er da også en tradition, at Kongeskibet med jævne mellemrum kommer til Helsingør. Det går ikke altid efter bogen. Sidste år måtte Dannebrog opgive at lægge til kaj på grund af stormvejr, så det var da også med en vis uro, at vejrudsigten med hagl, regn og rusk blev fulgt. Men det lykkedes heldigvis. Alt foregik som det skulle. I høj sol og en (meget) frisk vind.

Kongehuset kommer rundt i hele Danmark. Ja, faktisk i hele Rigsfællesskabet. Hver generation har skabt sine egne traditioner. Dronningen er glad for Kongeskibet og kommer gerne sejlende, hvor det er muligt. Kronprinsen har stille og roligt udviklet sin helt egen måde at sprede sine aktiviteter i hele landet. Der er næppe en stor sports- eller kulturbegivenhed, hvor Kronprinsen og familie ikke stiller op. Royal Run, som Kronprinsen lancerede i forbindelse med sin 50 års fødselsdag, blev en stor succes, som i år bliver gentaget. Hver generation sin helt egen stil og tone. Helt nødvendigt med et ærligt udtryk.

Ser man til næste generation, ser det ud til, at de har en helt naturlig tilgang til den repræsentative opgave, de, ikke mindst Prins Christian, helt uvægerligt kommer til at varetage.

Det er godt – og helt nødvendigt – at kongefamilien kommer rundt i riget. De er i høj grad med til at binde landet sammen. For er der noget, vi er enige om i Danmark – og i Rigsfællesskabet – så er det at have en helt særlig og hjertelig interesse for den royale familie.

Frederikssund 100 år

https://www.facebook.com/GHFKBH/videos/2318996575092780/   

Et anderledes museumsbesøg. 

Onsdag den 20. september havde foreningen inviteret til et besøg på " Gartneriet Mortensen ”. Danmarks største samling af tyske effekter fra 2. verdenskrig. Udover haller med fly, kampvogne køretøjer og effekter, byder videnscentret på en tysk Luftwaffe hangar med kontor, radiorum, lyskaster, 20 mm. Let maskinkanon og mannequiner iklædt originale uniformer med dekorationer for krigsindsats, Jernkors mm. Med hverdagsting som tallerkner, bestik, sæbe, frimærker, breve, originale feltrationer og meget andet, sættes prikken over i ' et med lys - og lydeffekter, så man rigtig kan fornemme fortidens atmosfære. Især felthospitalet og Stalingrad afsnittet med kanontorden er spændende, man går rundt i murbrokker, støv og patronhylstre og fornemmer lugten af krudt og dieselolie. Det er et interaktivt museum, hvor man gerne må røre ved ting. Museets stolthed er en komplet Messerschmitt BF 110 / 2 - motors natjager, konstrueret som en tung jager -bomber. Til slut en stor tak til Henrik Mortensen for en fremragende og meget personlig omvisning i museet. En gæst bemærkede at det var meget spændende, men også skræmmende.  Museet er beliggende Hillerødvejen 180 - Dragstrup / 3250 Gilleleje, tlf. 25 38 97 72 

PS. En af husarfruerne glædede sig til at komme på ”gartneri”. 

400 ÅR 17 NOVEMBER 2014

Gardehusarregimentets samlede historie føres tilbage til Christian IV oprettelse af en national milits 17. november 1614 på ca. 4.000 fodfolk. På Sjælland blev der udskrevet et kompagni på 200 "knægte" samlet under navnet Sjællandske Kompagni af Skånske Regiment. Igennem de følgende mange århundrede år er regimenter blevet oprettet, nedlagt og sammenlagt. Den seneste sammenlægning fandt sted den 1. januar 2001, hvor Gardehusarregimentet blev lagt sammen med Danske Livregiment og Sjællandske Livregiment på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

Bog om Regimentets historie

For det første udgiver vi en bog om regimentets historie "Et Regiment i Krig gennem 400 år". Bogen tager udgangspunkt i regimentets fanebånd, hvoraf de sidste er fra krigen i 1864. Derefter beskrives regimentets indsats under 2. verdenskrig, den Kolde Krig og vores indsættelser i internationale operationer på Balkan, i Irak og Afghanistan. Regimentets opgaver for Kongehuset samt regimentet i dag vil også blive beskrevet. Et stort antal billeder vil dokumentere historien.

Jubilæumsmedalje og andre husareffekter

Til jubilæet vil der blive fremstillet en 400 års regimentsmedalje. Der vil endvidere blive lavet et nyt regimentsbælte samt mange andre uundværlige husareffekter, som vil kunne købes ved de mange forskellige arrangementer. Regimentet vil også få overrakt en gave i form af et "nutidigt" maleri til ophængning i Casino.

Flotte fyre. Gardehusarernes flotte uniformer var en del af problemet, mente Krigsministeriet. De to officerer på billedet har ikke noget med sagen at gøre.

For gud, konge og tissemænd

Den 17. november 2014 fejrer hæren sit 400 års jubilæum, og i løbet af året har hærhistorien været sat i fokus. En hidtil ufortalt historie er, at mange soldater bl.a. de prangende gardehusarer på Østerbro for 100 år siden supplerede deres sparsomme soldaterløn ved at trække i København

Den 19. november 1910 var næppe nogen god dag for oberstløjtnant Frederik Engelbrecht, der var chef for det stolte og traditionsrige Gardehusarregiment. Engelbrecht måtte nemlig i en fortrolig skrivelse til Krigsministeriet erkende, at hans gardehusarer solgte sig til homoseksuelle, og at han som chef ikke kunne gøre noget for at forhindre det. Som han konstaterede, var situationen til stor last for regimentets ry, men soldaterne lod sig friste af de såkaldte »perverse Mandspersoner« for at få penge til forfriskninger og andet sjov, noget som soldaterlønnen ikke tillod.

Regimentet havde afskediget to sergenter, der omgikkes kendte homoseksuelle. Man havde desuden bedt politiet om skærpet opsyn omkring kasernen på Østerbro, hvor gardehusarerne trak, men politiet foretog sig angiveligt intet for at forhindre »dette Uvæsen«. Man havde også forsøgt at få præster og missionærer til at tale med soldaterne »om det uværdige i at lade sig lokke af Mænd med homoseksuelle Tilbøjeligheder«, men de gejstlige ville nødig ind på emnet. Engelbrecht afsluttede med at advare om, at prostitutionen sandsynligvis ville eskalere yderligere, når opførelsen af Fælledparken stod færdig. Parken ville efter mørkets frembrud være ideel til seksuelle rendezvous, og gardehusarkasernen lå kun en spytklat derfra. Regimentschef Engelbrecht var altså desperat, og han havde brug for hjælp.

Homoseksuel?

Forfatteren Stefan Zweig forklarede om tiden op til Første Verdenskrig, at en kvinde kunne gå gennem livet og kun vise sine ankler til tre mænd; fødselslægen, ægtemanden og bedemanden. Den seksuelle moral var i hvert fald på overfladen streng og undertrykkende i borgerskabet, og i kvindemoden blev formerne og håret snøret ind og gemt væk med stive korsetter, lange kjoler og bånd. Når et samfund undertrykker seksualiteten, forsvinder den jo ikke, den foregår bare i det skjulte ofte gennem prostitution. Det var delvis accepteret, at mænd løb hornene af sig med såkaldt letlevende kvinder, hvis det foregik diskret. Sex mellem mænd blev derimod betragtet som naturstridigt. Blev mænd grebet i at dyrke anal- eller oralsex med hinanden, blev de sigtet for »Omgængelse mod Naturen«, hvilket kunne straffes med fængsel eller tvangsindlæggelse. Det var altså strengt forbudt for mænd at indføre deres lem i andre mænds naturlige åbninger, det vil sige i munden eller røven, og det samme gjaldt for modtageren. Der var dog nogle lovlige smuthuller, som ikke indebar penetration, såsom gensidig onani mellem voksne mænd, som ikke var strafbart, selvom det blev betragtet som moralsk anstødeligt. Det var primært den form for seksuelle ydelse, de trækkende soldater tilbød til en pris af cirka to kroner.

For 100 år siden anede en stor del af den danske befolkning ikke, hvad ordet homoseksuel dækkede over. Der gik selvfølgelig historier om, at nogle mænd og kvinder havde såkaldt unaturlig kønsdrift. Blev en mand grebet i at dyrke sex med en anden mand, blev han ofte stemplet som sodomit eller pervers. Begrebet homoseksuel blev primært brugt i en medicinsk forstand, hvor den herskende konsensus blandt læger var, at homoseksualitet var en form for sindslidelse. På trods af det spirede det homoseksuelle miljø i København. Med tilstrømningen fra land til by voksede mulighederne for at være anonym og finde en plads blandt ligesindede. Det gødede grobunden for subkulturer, herunder den homoseksuelle, hvor man kunne mødes, opbygge venskaber, forhold samt udveksle erfaringer – eksempelvis at flere gardehusarer var med på den frække.

Militarismens rene vanvid

Det var sandsynligvis arbejderbevægelsens talerør, avisen Social-Demokraten, der første gang tog temaet soldaterprostitution op i artikelserien »Soldaterne og homoseksualisterne« i januar 1908. Arbejderbevægelsens forhold til militæret var anstrengt, blandt andet af ideologiske grunde. Nu mente Social-Demokraten tilmed at kunne afsløre, at værnepligten drev ungdommen ud i prostitution – blot endnu et eksempel på, at »Militarismen er det rene vanvid«. Artikelserien var skrevet af en nyligt hjemsendt soldat, og den skildrede en fiktiv soldats deroute under indkaldelsen i Den Kongelige Livgarde – en deroute, der nåede sit lavpunkt, da en elegant gentleman inviterede ham ud at spise. Den unge soldat endte nemlig med at prostituere sig selv. Afslutningen lød:

»Han er snart i Pengetrang igen, og da Lejligheden tilbyder sig, griber han til. Lidt efter lidt går det nedad – han synker dybere og dybere – han er nu kommen så vidt, at han selv gør Udveje for at tjene Penge. For eksempel går han nu selv hen til Mandfolk, som han kan se, hører til denne Race og beder om en Tændstik.«

For at Danmarks unge mænd ikke skulle ende som den fiktive soldat, anbefalede Social-Demokraten, at soldaternes tjenestetid blev forkortet og lønnen forhøjet.

Da Indre Mission kastede sig ind i kampen, kom der for alvor fokus på soldaterprostitutionen. I sin tale til Indre Missions årsmøde i 1908 kunne bestyrelsesmedlem frøken Thora Esche berette, at den københavnske ungdom var ude af kontrol, og at regeringen og de styrende magter, herunder kongehuset, gjorde alt for at ødelægge det danske folk. Som hun pointerede:

»Får det Lov at blive ved, så vil vort Folk blive slettet af Folkenes Rækker.«

Herefter oplistede frøken Esche en række eksempler på, hvorfor det lakkede mod det danske folks ende, såsom den nye mode blandt kvinder – tobaksrygning. Dertil kom den omfattende prostitution i København, og »det er ej blot Kvinderne, der ødelægges og fordærves, det er også Mændene. For eksempel af et hold Soldater på 100 mand var der kun enkelte, ikke over 10, som ikke solgte sig selv for 5 kroner«. Frøken Esches tale blev efterfølgende trykt som et opråb til det danske folk i den dengang indremissionske avis Kristeligt Dagblad og skabte stort postyr, blandt andet i kongehuset.

Man overvejede at sigte frøken Esche for majestætsfornærmelse, og i sommeren 1908 blev hun afhørt af politiet og forklarede blandt andet, at beskyldningerne om de trækkende soldater var rettet mod Gardehusarregimentet.

Politiet tøvede dog med at følge op på sagen, men det gjorde redaktøren for Kristeligt Dagblad, pastor Hans Matthiesen, ikke. Han havde gennem flere år modtaget henvendelser fra forældre, der berettede om deres sønners oplevelser som værnepligtige i København. Derfor hyrede pastor Matthiesen ud af egen lomme Danmarks første kvindelige detektivbureau, der skulle undersøge forholdene på Gardehusarkasernen.

Schenkel i buskadset

Detektivbureauets leder Martha Nielsen sendte i september 1908 tre detektiver ud til kasernen. Her faldt de hurtigt i snak med menig nr. 600 fra Holbæk og menig nr. 603 fra Roskilde.

Over en øl fortalt de to husarer, at de traf homoseksuelle »uden for Kasernen og gik da med dem enten ind på Fælleden eller Østre Anlæg, og at de blev benyttede på lige så mange forskellige Måder som Antallet af de Personer de indlod dem med bl.a. ved at beføle kønsdelene på Soldaterne eller lade sig beføle af Soldaterne, flere ved at anbringe den mandelige Kønsdel i Armhulen på Soldaterene eller at tage disse Kønsdele i Munden, og nogle vilde endelig have, at Soldaterne skulde sætte sig op på Ryggen af dem og give dem Schenkel«.Schenkel er et begreb fra ridesport, hvor rytteren slår underbenene ind mod hestens bug for at få den til at makke ret. De to husarer tog mellem en og tre kroner pr. kunde, og en aften havde menig nr. 603 tjent hele 30 kroner.

Menig nr. 600 blev året efter indkaldt til et militærforhør. Her fortalte han, at han nu var gift, arbejdede på et savværk og atter boede i Holbæk. Under samme afhøring fortalte han, at de ældre husarer lærte de nye at trække, eksempelvis ved at indvie dem i signalerne hos de cruisende homoseksuelle uden for kasernen. Det kunne være at rømme sig højlydt eller at stirre intenst. Når rekrutterne med tiden blev til de ældre husarer, lærte de håndværket videre. På den måde blev soldaterprostitutionen en form for uformel regimentstradition, som var svær at komme til livs.

I januar 1909 blev den erklæret homoseksuelle, tidligere bagermester Frederik Seehusen, indkaldt til forhør. Han var populært kendt som Frederik Husar og havde indtil for nylig boet på Ålborggade, tæt på Gardehusarkasernen. Hans hjem var under navnet ’Thehuset’ samlingssted for husarer og civile homoseksuelle, som fik the med brændevin og blev underholdt med viser, digte og historier. Derudover ville Frederik Husar ikke ind på, hvad der foregik.

Frederik Husar havde dog valgt at flytte. De lokale kaldte The-huset en »svansepillerbule«, og unge mennesker råbte skældsord. Han indrømmede, at han havde dyrket gensidig onani med flere husarer, men aldrig betalt. En af dem var angiveligt en sergent Esbersen, og han havde ligeledes kendskab til endnu en kompromitteret sergent ved regimentet. I modsætning til de menige værnepligtige, var de to ansatte i hæren og kunne smides ud, og det gjorde regimentet.

Betjent 352

Men de menige husarer blev ved med at trække, og regimentschef Engelbrecht måtte året efter bede Krigsministeriet om hjælp. Krigsministeriet tog kontakt til Justitsministeriet, som lagde pres på politiet.

Resultatet blev, at betjent 352 i januar 1911 i en periode blev beordret ud til Gardehusarkasernen efter mørkets frembrud. Allerede på sin anden aften kunne betjenten vende hjem med en anholdt: »Den anden Person så jeg Klokken cirka ni på Østerbrogade udfor Sankt Jacobs Kirke i Selskab med en Husar. Da de ligeledes gik op ad den forannævnte Sti, gik jeg denne Gang ind på Kirkepladsen, hvor det lykkedes mig ubemærket at nærme mig på cirka 6 alens afstand. Her kunde jeg tydeligt se, at de stod og befølte hinanden på Kønsdelen. Efter de var færdige hermed betalte den civile Person Soldaten nogle Penge, hvorefter de gik tilbage, først den civile og derefter Soldaten.«

På stationen opgav manden sit navn, Christian Platou, så han kunne indkaldes til afhøring senere. De næste mange aftener gentog betjent 352 processen og fangede adskillige kunder.

Christian Platou var den første, der blev afhørt. Under forhøret forklarede han, at han var 50 år, gift og havde to børn, og derudover arbejde han som kontorchef i Østifternes Kreditforening. Han forklarede, at han havde »lidt af Perversitet« de seneste fem til seks år. Det vil sige, at han havde været seksuelt sammen med andre mænd, men kun som gensidig onani.

Det var heller ikke første gang, at Christian Platous dobbeltliv havde bragt ham i problemer. En af de første, Christian Platou var sammen med, var en husar, og forholdet var fortsat efter husarens hjemsendelse, men den tidligere husar havde for få måneder siden forsøgt at presse penge af ham.

De pågrebne kunder var primært det bedre borgerskab, nogle var gift, andre ikke, og de opsøgte husarerne med jævne mellemrum. Prisen var normalt to kroner, og kunderne gik efter den første og bedste husar, de kunne finde. Politidirektør Eugen Petersen konkluderede, at husarerne trak, men at politiet ikke kunne gøre noget ved det, da der formentlig kun var tale om gensidig onani.

Efterspillet

Og det blev værre. På hærens elevskole var en større trækkerring netop blevet afsløret, og samtidig rullede en højesteretssag mod pastor Matthiesen for majestætsfornærmelse. Pastoren havde nemlig insinueret, at prins Harald, der var officer hos gardehusarerne og bror til den senere Christian X, var involveret i homoseksuelle forhold. Det kostede efterfølgende pastor Matthiesen tre måneder i Vestre Fængsel.

I marts 1911 anmodede Krigsmisteriet derfor Justitsministeriet om et lovforslag, der skulle gøre det strafbart for mænd at dyrke gensidig onani mod betaling. At hæve soldaterlønnen kom ikke på tale, selv om den ringe løn var den primære grund til, at hovedparten af soldaterne trak. Lovforslaget blev dog ikke vedtaget, og hvad der dernæst skete i Gardehusarregimentet, er foreløbigt uvist.

Postdoc. Peter Edelberg har dog i sin forskning dokumenteret, at soldaterprostitution var udbredt i København helt op i 1970’erne. Og det er værd at bemærke, at soldaterprostitution ikke kun var et københavnsk fænomen. Den tyske læge og homoseksuelle forkæmper Magnus Hirschfeld skrev allerede i 1904 om de såkaldte berlinske ’soldatertanter’, hvilket var slang for de homoseksuelle, der frekventerede byens soldatertrækkerdrenge.

Kilde : INFORMATION   15-11-14