DRAGONER 1920

DRAGONER NÆSTVED 1920

Denne herlige cowboyagtige film om Næstveds dragoner er lavet i 1920, lang tid før John Wayne stjal rampelyset. Filmen er lavet i anledning af 4. Dragonregiments 250-års jubilæum, og vi følger dragonerne på et ridt, som byder på en del strabadser. 

Først samles rytterne på Grønnegades Kaserne, og dernæst rider de gennem porten og ud på patrulje. Turen byder på spring over grøfter, en tur gennem grusgraven Bag Bakkerne og et ridt i strandkanten ved Vejlø. Flere styrter undervejs, og en bondemands indhegning bliver beskadiget en del af de mange heste, der, mere eller mindre, springer over den. Der afsluttes med et velfortjent hvil, hvor der serveres suppe til dragonerne og lidt godt i muleposerne til hestene. 

 

DRAGONER PÅ AXELTORVET
ANGREB
4. DRAGONREGIMENT
Dragoner på Kildemarksvej 1904
DRAGONER I VINHUSGADE
4. DRAGON REGIMENT
4. Dragonregiments sidste store parade på Axeltorvet 29. september 1923
Regimentsmusikken spiller paa Kirkepladsen for en af de overordnede Officerer. Der var 9 mand

4. Dragonregiment.

 

4. Dragonregiment, som staar Næstveds Hjerte nærmest. Om dette Regiment har mange Næstvedere endnu en tydelig Erindring, og ikke saa faa af Regimentets Befalingsmænd har fremdeles deres Bolig i Næstved. I tre Afsnit af sin Historie har 4. Dragonregiment haft Garnison i Næstved, fra 1790—1800, 1814—48 og 1865—1923. Da Regimentet første Gang kom til Byen, var det allerede 120 Aar gammelt og havde haft forskellige Navne, indtil det fra 1842 kom til at hedde 4. Dragonregiment.

I den første Periode havde Regimentet Garnison i Næstved, Slagelse og Vordingborg, og det var de samme tre Byer, der husede Regimentet i den anden Periode. 1 1844 var Oberstløjtnant V. T. V. Nielsen blevet Regimentschef, og under ham deltog Regimentet i Krigen 1848—50. Derefter havde Regimentet Garnison i Slesvig, hvorfra det deltog i Krigen 1864. Efter Krigen kom Regimentet atter til Næstved, idet dog tre Eskadroner fik Kvarter i Store Hedinge, Slagelse og Vordingborg. Næstved By holdt i 1864 en Udstilling til Fordel for saaredes og faldnes efterladte. Den indbragte 6500 Rigsdaler. Ved Udstillingsmiddagen paa Vinhuset talte Malermester Bischoff for „Byens gamle Ven, 4. Dragonregiment". Regimentschef i 1864 var Oberstløjtnant Rosenkrantz, han efterfulgtes 1865 af Major E. P. Bruhn. Næstved blev nu Garnisonsby for 1. og 2. Eskadron samt Eksercerskolen. 3. Eskadron kom til Slagelse og 4. til Vordingborg. Disse to Byer beholdt dog kun Eskadronerne i halvandet Aar, hvorefter 3. Eskadron forlagdes til Hillerød og 4. til Hørsholm.

Ved den nye Hærlov af 1867 mistede Regimentet Eskadronen i Hillerød. Tilbage blev to Linie eskadroner og en Skole samt en Reserveeskadron, der ankom til Næstved i 1868, hvor hele Regimentet derefter var samlet.

Adskillige ældre Næstvedere vil erindre Bagermester Holm paa Brotorv, der i mere end 25 Aar leverede Brød til Regimentet og afgav Staldrum til Dragonheste. Bagermesterens Søn, Joh. R. Holm, 678/92 (senere De gamle Stuer) er Sekondløjtnant fra Regimentet. Han har med utrættelig Flid og Dygtighed forstaaet at samle en Rigdom af synlige Minder om det gamle Regiment, Ting, der alle blev testamenteret til Næstved Museum og nu opbevares her i en særlig Stue.

1 1867 blev Oberst Busky Neergaard Regimentschef. Han førte i 1870 Regimentet til Øvelser i Lejren ved Hald. Før Afmarchen var Regimentet opstillet paa Torvet, hvor Byraadet indfandt sig med Formanden, Kancelliraad Petræus i Spidsen. I en kort Tale tog han Afsked med Regimentet. Obersten takkede og udbragte et Leve for Næstved By.

I August samme Aar fejrede Regimentet sit 200 Aars Jubilæum, og i Næstvedbladene blev der om denne Begivenhed skrevet:

„4. Dragonregiment mindedes i Mandags, at det „1. jydske nationale Rytter-Regiment", hvorfra Regimentet stammer, oprettedes. Om Morgenen musicerede Regimentets Musikkorps igennem Gaderne, hvor Flag vajede fra mange Bygninger, og om Formiddagen, da Regimentet var opstillet paa sin Samlingsplads, holdt Chefen, Oberst Busky Neergaard, en kort Tale, hvori han mindede om Dagens Betydning og udtalte Haabet om, at Regimentet i Fremtiden stedse maa gaa frem med Held og Ære. Om Aftenen var der i og ved Raadmandshaven Festspisning, og Mandskabet fik sig efter Musik af et lejet Orkester en Svingom i det grønne. "

Busky Neergaard afgik fra Regimentet i 1876. De følgende Regimentschefer har været: T. Freiesleben 1876—85, E. Tønder 1885—94, C. de Saint Aubain 1894—1903, C. C. Balle 1903—05, Th. Thomsen 1905—13, O. Moltke 1913—14, C. G. Garde-Jørgensen 1914—17 og den senere RytterGeneral H. Rørdam 1917—23. General Rørdam lever endnu i bedste Velgaaende og følger med usvækket Interesse sit gamle Vaaben. I Næstved har Generalen siden 1923 været en hyppig Gæst, bl. a. ved Ridestævner og Soldaterjubilæer. Generalen har selv været en fremragende Rytter, og senere har han som Dommer ved Ridestævner øvet en Indsats, der fortjener at nævnes. Ogsaa Landboernes Køre- og Rideforening har haft Generalens Bevaagenhed.

Medens Oberst Freiesleben var Chef for Regimentet, blev Reserveeskadronen omdannet til Linieeskadron. Det skete i 1880. Sanders Kaserne havde allerede den Gang eksisteret i 2 Aar, medens der gik 7 Aar, før Brandts Kaserne kunde tages i Brug. Den gamle Sorterups Kaserne, der blev nedlagt 1919, havde været i Brug fra 1846.

1 1881 blev de gamle, strenge Krigsartikler lempet i høj Grad.. Krumslutning, Rottingslag, Nedsættelse i de meniges 2. Klasse og den sorte Kokarde forsvandt. Det er sikkert blevet følt som en Befrielse fra gamle Tiders Tryk.

Ved Hærloven af 1909 fik Regimentet sin 4. Linieeskadron, og 4. Eskadrons Kaserne blev bygget og toges i Brug 1911. Og saa er vi omtrent kommet op til Nutiden. Regimentets sidste 12 Aar i Næstved er kendt af alle, der har boet i Byen i den Tid.

Et særligt Kapitel, som ogsaa maa nævnes i denne Forbindelse, er Hestesporten, Væddeløbene, Terrænridningen m. v., som efter Regimentets Nedlæggelse blev fortsat ogsaa af mange civile Ryttere i Sydsjælands Rideklub. Der er ingen Tvivl om, at det er det gamle Dragonregiment, som har gjort Næstved til en særlig heste- og ridesportsinteresseret By, hvor militære og civile Ryttere har fundet hinanden for at dyrke den ædle og smukke Sport.

Blandt de kendte militære Ryttere var den senere Stabschef hos Ryttergeneralen, Ritmester Gundelach. Næstved var hans Barndomshjem, han er gammel Herlovianer, og da hans Fader var Ritmester og Skolechef i Næstved, har han siddet paa Hesteryggen, fra han var Dreng. Ritmester Gundelach  fortæller:

Der har altid været en vis Charme over Væddeløbene ved Næstved, Sporten blev sat i Højsædet. Der afholdtes talrige Officersforhindringsløb, der var af Betydning for de unge Officerers Uddannelse. Væddeløbene samlede indtil de seneste Aar et meget stort Publikum, hvoraf kendte Borgere fra Byen med deres Damer .samt Sydsjællands Landadel kun udgjorde Mindsteparten. Alle fulgte med Interesse de som oftest velbesatte Løb. Næstved Byraad udsatte son regel en smuk Ærespræmie.

Under den første Verdenskrig var Sikringsstyrken indkaldt fra 1914- 19. For mange gik det ud over Hjem og Bedrift, for mange var det Ungdommens glade Dage om igen. En af 4. Dragonregiments kendte Mænd, Ritmester H. D. Hansen, der døde for nogle Aar siden som Postmester i Ringsted, og som ogsaa indlagde sig Fortjeneste som Historiker, skriver om denne Tid, at et var sikkert: Gamle Dragoner er skolede og disciplinerede, og faa Afdelinger indenfor Hæren havde bedre indkaldt Mandskab til Tjeneste end 4. Dragonregiment.

Da Regimentet i 1914 kort efter Sikringsstyrkens Formering var oppe paa sit højeste Styrkeantal — 800 Mand og 1000 Heste — slog Pladsen i Næstved selvfølgelig ikke til, og der blev derfor skiftevis udlagt en Eskadron i Kantonnement. Den vekslede mellem Bregentved og Gisselfeld samt Haslev, Hyllinge, Karrebæk, Fodby, Herlufmagle, Lundby, Rislev, Holløse, Skelby, Næsby, Sandby, Vrangstrup, Vetterslev, Lille Næstved og Ladby. Alle Vegne var Eskadronen Genstand for stor Gæstfrihed, selv om Indkvarteringen var en ikke ringe Byrde for Befolkningen.

Om Sikringsstyrkens Formering fortæller en af Regimentets indkaldte Officerer:

 „Jeg blev indkaldt den 1. August 1914 ved et saalydende Telegram: Sikringsstyrken skal formeres. Mød snarest ved 4. Dragonregiment. — Garde Jørgensen.

I en Fart fik jeg sendt Besked til mit Hjem, ordnede derefter mine Forretninger, og da dette var besørget, og jeg kom hjem, fandt jeg omtrent alle mine Sager pakkede, saa jeg kunde rejse naar som helst. En alvorlig Følelse af, at den nærmeste Fremtid kunde bringe skæbnesvangre Begivenheder ind over ikke alene mit Hjem, men over hele vort Land, dukkede af og til op, men iøvrigt var Glæden ved at skulle træde ind i de gamle Rækker stærkt fremme. Og een Ting følte jeg og følte med Glæde: Ikke for nogen Pris vilde jeg høre til dem, der skulde sidde hjemme, hvis det for Alvor gik løs.

Ankommen til Næstved meldte jeg mig straks til Regimentet, blev sat til min gamle Eskadron, og da 3. og 4. Aarg. allerede var mødt eller mødte, fik jeg nok at bestille. Eskadronen blev rangeret med sin nye Styrke, men Ændringer indtraadte hurtigt, da Regimentet et Par Dage efter maatte afgive Kystvagter til Vordingborg og Fakse. Ny Omordning skete den 6. August, da 2., 5., 6., 7. og 8. Aargang indkaldtes. Arbejdet lagde stærkt Beslag paa mig, og ud over en mere end almindelig stærk Følelse af Samhørighed med hver enkelt i Regimentet, høj som lav, mærkede jeg ikke meget til de stærkt bevægede Stemninger, som i de Dage beherskede Flertallet af det danske Folk. Rygterne svirrede næppe saa stærkt i Næstved som i København, og fraregnet et usædvanligt Liv om Aftenen i Industrihaven, hvor patriotisk Sang og Musik klang en i Møde, satte Dagene ikke særlig Spor i min Erindring .

Under Sikringsstyrkens Formering blev der indenfor Regimentet præsteret et intensivt Arbejde, for at man kunde være i Stand til at opfylde de Krav, der maatte blive stillet til hver især. Ingen vidste, om Regimentet vilde blive stillet paa den afgørende Prøve, og Befalingen , ,Vær rede" krævedes nøje fulgt baade af Ryttergeneralen, Generalmajor Castenschiold og Divionsgeneralen, den senere kommanderende General Ellis Wolff. En Mærkedag i denne Periode blev den 25. Juni 1915, da Regimentet inspiceredes af Kongen.

I Postmester H. D. Hansens efterladte Beretninger, paa hvilket ogsaa en Del af ovenstaaende er bygget, nævnes blandt Underofficererne fra den Tid Oversergent K. L. F. Nielsen ved 4. Eskadron. Han var ikke alene ved sin gode Militærtjeneste, men ogsaa ved sit Arbejde for K. F. U. M. en Mand, der vandt Agtelse og Respekt.

1. August 1920 faldt 250 Aars Jubilæet. Hele den smukke Fest med Parade paa Ridemarken, hvor Prins Harald var til Stede, og hvor Tusinder af Mennesker overværede Regimentets fortrinlige Manøvrefærdighed, saa vel som den følgende Middag i „det nye Ridehus" med glimrende Stemning blandt Officerer, Underofficerer og mange Hundrede Dragoner, vil sent glemmes. Ingen anede den Dag, at allerede 3 Aar efter skulde den sidste Parade holdes. Det skete paa Axeltorvet den 29. September 1923, hvor Generalinspektøren for Rytteriet, H. Castenschiold, og Regimentschefen, Oberst Rørdam, talte. Ogsaa hin alvorlige og for mange sørgelige  Dag vil sent glemmes af dem, som var til Stede. 4. Dragonregiment var i sjælden Grad kommet til at høre sammen med By og Borgere, og megen Bitterhed kom til Orde over, at dette hæderkronede Regiment skulde nedlægges.

„Tro til Døden" stod der i Regimentets første Estandart. Ingen, der har gjort Tjeneste ved 4. Dragonregiment, kan gennemgaa Regimentets Historie uden at finde, at dette Valgsprog Gang paa Gang har givet sig Udslag i Handling.